Salgs- og leveringsbetingelser for BN-Plast Teknik ApS, cvr.nr. 35 52 21 23

Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer BN-Plast Teknik ApS leverancer, der omfatter såvel varer som rådgivning og serviceydelser (herefter samlet omtalt ”varen”), på følgende salgs- og leveringsbetingelser, uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser i den af køber afgivne ordre eller accept. Såfremt en betingelse i nærværende salgs- og leveringsbetingelser er ugyldig, bortfalder alene den pågældende betingelse. Den ugyldige betingelse skal herefter erstattes af en gyldig betingelse, som udformes i henhold til formålet med den ugyldige betingelse.​

§ 1 Tilbud og accept

  • § 1.1 Såvel mundtlige som skriftlige tilbud fra BN-Plast Teknik ApS er gældende i 30 dage fra tilbuddets afgivelse, medmindre anden frist fremgår af tilbuddet.
  • § 1.2 Købers ordre er ikke bindende for BN-Plast Teknik ApS, førend BN-Plast Teknik ApS har accepteret ordren.
  • § 1.3 BN-Plast Teknik ApS kan til enhver tid annullere en tidligere bekræftet ordre, uden at køber kan rejse krav, såfremt køber har et uafklaret økonomisk mellemværende med BN-Plast Teknik ApS.
  • § 1.4 Hvis køber har afgivet en ordre, kan køberen ikke foretage ændringer i denne, herunder ændringer i forhold til specifikationer, medmindre dette accepteres af BN-Plast Teknik ApS.​

§ 2 Priser​

  • § 2.1 Medmindre andet fremgår, er alle priser angivet eksklusive moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt priserne for den aftalte leverance ændres som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter eller lignende, er BN-Plast Teknik ApS berettiget til at ændre de overfor køber tilbudte og/eller aftalte priser i overensstemmelse hermed.
  • § 2.2 BN-Plast Teknik ApS forbeholder sig retten til at foretage delleverancer og til at foretage over- eller underleverancer med +/- 10 pct., medmindre andet er aftalt ved købet.
  • § 2.3 Omfatter leverancen en af BN-Plast Teknik ApS meddelt prisliste, forbeholder BN-Plast Teknik ApS sig retten til uanset årsag og uden forudgående varsel, at ændre i prislisten.​

§ 3 Betaling

  • § 3.1 Betaling skal ske senest 30 dage fra fakturadato.
  • § 3.2 Ved forsinket betaling beregnes morarente på 2 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen af det fakturerede beløb. Alle rykkerskrivelser tillægges et rykkergebyr på kr. 100,00 ekskl. moms.
  • § 3.3 Køber har ikke adgang til at modregne i modkrav, hvis modkravet er omtvistet.
  • § 3.4 Overholder køber ikke BN-Plast Teknik ApS’ betalingsvilkår, betragtes dette som en væ-sentlig misligholdelse af aftalen, der berettiger BN-Plast Teknik ApS at gøre brug af mislig-holdelsesbeføjelser, herunder eksempelvis adgang til at standse alle leverancer samt kræ-ve ethvert tilgodehavende betalt straks, uanset om dette er forfaldent.​

§ 4 Levering og forsendelse​

  • § 4.1 Alle leveringer af varer sker ab fabrik, og køber bærer herefter risikoen for alle hændelige begivenheder. Dette gælder uanset om BN-Plast Teknik ApS ifølge aftale afholder udgifter-ne til varens transport.
  • § 4.2 Varens leveringstid fastsættes af BN-Plast Teknik ApS efter bedste skøn i forhold til de omstændigheder, der foreligger ved tilbuddets fremsættelser og/eller aftalens indgåelse.
  • § 4.3 BN-Plast Teknik ApS bærer ikke ansvaret for forsinkelser som følge af strejke, lockout, ildebrand eller andre force majeure lignende begivenheder.
  • § 4.4 BN-Plast Teknik ApS bærer ikke ansvaret for forsinkelser som følge af tredjemands forsin-kelse med levering af leverancer eller fabrikationer, som er nødvendige for levering af va-ren.
  • § 4.5 Ved forsinket levering har køber ikke adgang til at gøre brug af misligholdelsesbeføjelser overfor BN-Plast Teknik ApS, herunder eksempelvis ophævelse af kontrakten, kræve er-statning eller forholdsmæssigt afslag.​

§ 5 Mangler

  • § 5.1 Såfremt den af BN-Plast Teknik ApS leverede varer beviseligt er defekt på grund af materi-alefejl, fabrikationsfejl eller som følge af BN-Plast Teknik ApS’ mangelfulde arbejde, herun-der eksempelvis rådgivning vedrørende materialevalg, emneudformning samt produktions-form, yder BN-Plast Teknik ApS i periode på 12 måneder regnet fra leveringsdagen, erstat-ning, dog maksimalt svarende til varens fakturerede pris, vederlagsfri omlevering eller repa-ration af varen eller dele heraf efter BN-Plast Teknik ApS’ valg.​

§ 6 Ansvarsbegrænsning

  • § 6.1 BN-Plast Teknik ApS’ ansvar er udtrykkeligt begrænset til den ovenfor anførte erstatning, omlevering eller reparation, og BN-Plast Teknik ApS kan ikke gøres ansvarlig for indirekte skade eller tab, herunder driftstab, avancetab, tidstab samt andre indirekte tab.
  • § 6.2 Købers erstatningskrav overfor BN-Plast Teknik ApS er begrænset til det fakturerede beløb for den leverance, der forårsagede erstatningskravet eller er direkte forbundet med erstat-ningskravet.
  • § 6.3 I BN-Plast Teknik ApS’ salgsmateriale er de formål angivet, hvortil det enkelte produkt er anvendeligt. Anvendes det pågældende produkt til andre formål, eller udsættes det for på-virkninger, der ikke er anført i salgsmaterialet, er BN-Plast Teknik ApS ansvarsfri.
  • § 6.4 Med mindre andet fremgår af skriftlig aftale, yder BN-Plast Teknik ApS ingen form for ga-ranti på købte varer.
  • § 6.5 BN-Plast Teknik ApS er ikke ansvarlig for defekter eller mangler som følge af strejke, lock-out, ildebrand eller andre force majeure lignende begivenheder.

§ 7 Produktansvar

  • § 7.1 BN-Plast Teknik ApS er ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser om produktansvar.
  • § 7.2 BN-Plast Teknik ApS er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af BN-Plast Teknik ApS. Erstatning for personskade kan al-drig overstige det ifølge dansk ret til enhver tid gældende erstatningsniveau.
  • § 7.3 Medmindre det bevises at BN-Plast Teknik ApS har handlet groft uagtsomt, er BN-Plast Teknik ApS ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens varen er i købers besiddelse.
  • § 7.4 BN-Plast Teknik ApS er ligeledes ikke ansvarlig for skade på produkter, som er fremstillet af køberen, eller på varer, hvori disse indgår.
  • § 7.5 I det tilfælde BN-Plast Teknik ApS måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde BN-Plast Teknik ApS skadesløs i samme omfang, som BN-Plast Teknik ApS’ ansvar er begrænset efter nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
  • § 7.6 BN-Plast Teknik ApS er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab, ligesom den i § 6.5 anførte ansvarsbegrænsning også gælder.​
  • § 7.7 Køber skal straks efter skadens indtræden gøre produktansvaret gældende overfor BN-Plast Teknik ApS, ligesom køber straks skal meddele BN-Plast Teknik ApS, hvis tredje-mand gør produktansvar gældende overfor køber, idet køber ellers mister adgangen til at gøre produktansvaret gældende overfor BN-Plast Teknik ApS.

§ 8 Reklamation

  • § 8.1 Køber skal reklamere straks efter defekten eller manglen er eller burde være konstateret.
  • § 8.2 Køber har pligt til straks eller senest inden 5 hverdage fra varens modtagelse, at undersøge varen i overensstemmelse med, hvad man må kunne forvente at ordentlig forretningsbrug kræver.
  • § 8.3 Køber skal sammen med reklamationen angive, hvori defekten eller manglen består.
  • § 8.4 BN-Plast Teknik ApS har adgang til at vælge om den defekte eller mangelfulde varer skal afhjælpes, omleveres eller om købesummen for varen skal krediteres køber. I tilfælde af afhjælpning, har BN-Plast Teknik ApS pligt til at gøre dette hurtigst muligt og uden ugrundet ophold.​

§ 9 Annullering af ordre

  • § 9.1 Ønsker køber at annullere sin varer skal det meddeles skriftligt til BN-Plast Teknik ApS.
  • § 9.2 Køber skal ved annullering af en ordre betale erstatning til BN-Plast Teknik ApS efter dansk rets almindelige erstatningsbetingelser.
  • § 9.3 Såfremt der er tale om en varer, som ikke normalt lagerføres, kan annulleringen ikke finde sted, medmindre BN-Plast Teknik ApS’ leverandør har accepteret dette.​

§ 10 Returnering

  • § 10.1 Køber har alene mulighed for at returnere en varer, hvis dette sker efter forudgående aftale med BN-Plast Teknik ApS. Kopi af følgesedlen skal være bilagt.
  • § 10.2 Køber skal senest én måned efter returneringsaftalens indgåelse have returneret varen, idet returneringsaftalen ellers bortfalder.
  • § 10.3 Køber har alene mulighed for at returnere standardvarer, som er forsvarligt emballeret og i salgbar stand. Specielt forarbejdede eller fremskaffede varer kan således ikke returneres.
  • § 10.4 Ved returnering af en varer, krediteres køber 70 pct. af det fakturerede beløb.​
  • § 10.5 Returnering sker for køber regning og risiko.

§ 11 Ejendomsret

  • § 11.1 BN-Plast Teknik ApS beholder ejendomsretten til varen, indtil hele det fakturerede beløb, inkl. renter, omkostninger mv. er betalt.

§ 12 Emballage

  • § 12.1 Køber faktureres for paller og emballage.
  • § 12.2 BN-Plast Teknik ApS tager ikke paller og emballage retur.​

§ 13 Produktinformation

  • § 13.1 Oplysninger i udleveret produktinformation er alene bindende for BN-Plast Teknik ApS, hvis BN-Plast Teknik ApS skriftligt har henvist hertil.
  • § 13.2 BN-Plast Teknik ApS forbeholder sig retten til enhver tid og uden varsel at ændre i produkt-informationen, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for køber.

§ 14 Værneting og lovvalg

  • § 14.1 Tvister mellem BN-Plast Teknik ApS og køber, som ikke kan afgøres udenretligt, skal afgø-res ved Retten i Roskilde under anvendelse af dansk ret.​